Vi har længe vidst, at vi vil beholde 2 hvalpe fra det sidste kuld. Razmus og Rosa. Razmus skal uddannes til min mands servicehund, og Rosa skal indgå i mit avlsprogram. Og i dag har vi endeligt besluttet, at jeg skal træne Razmus.Razmus har fra start vist et godt temperament, og Torben sagde bare en dag, hvor han sad med Razmus: "Jeg vil altså beholde ham, og han skal hedde Rasmus". Så svarede jeg kækt tilbage: "Så skal det staves med Z". Den var Torben og Razmus helt med på, og derfra har vi arbejdet hårdt på at de knytter tætte bånd. Eller som jeg betegner det: De deler nervesystemer. Razmus er tilstede sammen med Vips når Torben spiser, og han ligger så ofte det er muligt ved Torben i hans seng. Vi har den luksus, at Razmus og Torben vil vokse sammen med opgaven som servicehund, så Razmus kommer ikke til at blive kasseret, hvis han ikke matcher til Torben.
Lone Jensen
コメント