Vi kan dele vores nervesystem med hunden
Skrevet af Lone Jensen
Cand. mag. i Læring- og Forandringsprocesser
Hunde har et rigt følelsesliv og deler mange af de samme grundlæggende følelser som mennesker, såsom kærlighed, tilknytning, glæde og frygt.
I menneskets hjerne er der neuroner som specifikt aktiveres og sender signaler i hjernen, når vi ser en hund. Hvilke signaler er selvfølgelig afhængig af, hvilke tidligere oplevelser vi har haft med hunde. Er det negative følelser, aktiveres reptilhjernen til kamp/flugt. Reptilhjernen styrer også hjertets rytme og hastighed. Derfor kan personer med angst for hunde føle, at deres hjerte slår hurtigt og at de har svært ved at trække vejret. Er det positive oplevelser med hunde aktiveres der selvfølgelig helt andre signaler i hjernen. Aktiveringer af signalerne i hjernen er uafhængig af, om man er barn, voksen eller har mentale udfordringer. Samvær med en hund sænker allerede efter ca. 15 min. vores puls og blodtryk, hvilket gør at iltprocenten i blodet forbedres. Det har en væsentlig betydning for mennesker med mentale udfordringer, der ofte er forbundet med angst.
Hos læger er der forskellige tolkninger af, hvad ADHD hos børn skyldes. Nogle læger kalder det en adfærdsforstyrrelse, og vil behandle diagnosen med kognitiv terapi, og andre kalder det en udviklingsforstyrrelse og vil behandle det med medicin.
Denne artikel handler ikke om, hvem der har ret. Artiklen har til formål at kaste lys over, hvordan en hund kan have stor indflydelse på en familie, hvor ADHD og dertil hørende angst påvirker dagligdagen for alle familiemedlemmerne. Men først skal vi lige omkring hundens naturlige egenskaber.
Hunden elsker og trives rigtig godt med rutiner, hvilket jeg har skrevet i et blogindlæg.
Hunden er et flokdyr, og er den tryg ved dig, vil den automatisk begynde at følge efter dig i dagligdagen og mærke de signaler, dit nervesystem udstråler, og den vil gøre alt for at beskytte dig.
Hunden kan intuitivt opfange de lugte, vores krop frigiver når vi bliver angste, ligesom at den også kan mærke, når vi er kede af det. Kort sagt, så reagere hunden på vores følelsesmæssige tilstand. Hunden har det til gengæld på samme måde, hvis den bliver bange eller ked af det. Den viser behov for at blive trøstet og ked af det, og ved hjælp af din berøring falder den til ro. For hunden har nemlig et rigt følelsesliv og deler mange af de grundlæggende følelser som vi mennesker gør- kærlighed, tilknytning, glæde, frygt og sorg. Derfor er det vigtigt, at de signaler hunden viser omkring følelser og kropssprog, bliver anerkendt med sprog og indlevelse fra menneske til hund og omvendt.
I den træning, jeg tilbyder til psykiske servicehunde har jeg fokus på hundens basale behov og træning, samt mine mange års erfaring i at støtte mennesker med ADHD.
Lad mig beskrive et eksempel på, hvilke refleksioner jeg gør mig, når jeg skal tilrettelægge et forløb med en familie.
Fakta er, at en hund vil af natur gerne ligge tæt op ad dig. Det er for den en instinktiv måde at vise sin kærlighed og tillid til dig. Industrien har udviklet kugledynen og kuglevesten som et redskab til at skabe indre ro for barnet. For nogen virker det, og for andre føles det unaturligt. Med udgangspunkt i de to punkter, erstatter jeg hundens behov for at ligge tæt til sit menneske med kugledynen eller kuglevesten. Barnets behov for at få ro i sit nervesystem vil hunden skabe. Som jeg tidligere i artiklen skrev, så vil hunden liggende tæt på barnet, eller henover barnet efter 15 min. sænke barnets puls og blodtryk, og iltningen i blodet forbedres. Jeg skifter kugledynen eller kuglevesten ud med hunden. Det vil skabe en mere naturlig proces fremfor den kunstige følelse af kugledynen og kuglevesten. For ikke at nævne den marginalisering barnet er udsat for med sidstnævnte redskaber.
Hunden og barnet indgår ikke kun i en symbiotisk tilstand, som for dem begge er velkendte følelser fra forstertilstanden. De deler også hinandens nervesystem.
Oplevelsen fremmer trivsel hos dem begge og skaber positive følelser af succes. Følelser som de vil gentage ved at finde sammen igen og igen.
Træningen kræver en intens indsats hos forældrene til barnet, hvor hundens basistræning skal på plads, og coachingforløb sammen med mig skal give sammenhæng og mening i dagligdagen.
Et forløb på ca. halvandet til to år vil skabe en betydelig bedre livskvalitet for hele familiens fremtid. Min tilrettelæggelse af coachingen er individuel og tager afsæt i familiens livsstil og ressourcer. Jeg lytter meget til de fortællinger forældrene formidler til mig, og selvfølgelig også barnet og søskende. Forældrene til barnet vil i min optik altid være eksperterne på, hvad barnet har behov for. For mig er det vigtigt ikke at opfinde den dybe tallerken to gange. Det fortjener familien ikke at blive udsat for.
Diagnosen ADHD er forbundet meget med angst, og denne angst kan være så styrende, at hele familiens livskvalitet begrænses. Begrænsningen påvirker ikke kun den enkelte person, men også nære pårørende og venner, da alle sociale aktiviteter skal planlægges helt ned til mindste deltage. Dermed begrænses også al impulsiv gøren og kunnen, og hverdagen følges oftest efter en stram og nøje planlagt og afprøvet struktur. Inden jeg bliver kontaktet er alt prøvet lige fra medicin, sund kost, søvn, massageterapi og motion. Forældrene kan have søgt om økonomisk hjælp til at få en psykisk servicehund til barnet, og denne proces er langsommelig og giver oftest et afslag.
Min fornemmeste opgave er at bidrage med nemme og brugbare løsninger designet netop til den enkelte familie.
Betydningen af ro
Artikel om, hvor vigtigt det er at en servicehund kan ligge roligt, kommer snart.
Du kan godt glæde dig.
Betydningen af at have en servicehund
I denne artikel fortæller jeg om, hvilken betydning det havde for mig og min familie, at vores hund, Diesel, blev uddannet til servicehund. Jeg kommer ind på, hvorfor jeg besluttede at få ham trænet til servicehund, og hvilke overvejelser der var på positiv- og negativ listen.
En inspirerende artikel, hvis man har fået afslag fra kommunen på en ansøgning om bevilling af en servicehund.