Kan man udvælge en hvalp til psykisk servicehund?

Indledning

I denne artikel inddrager jeg min viden og erfaring som pædagog gennem 22 år, hvor jeg hovedsageligt har arbejdet omkring sårbare og sensitive børn, unge og familier.
Når jeg i dagligdagen er omkring hvalpene, inddrager jeg min viden og erfaring fra min kandidatuddannelse som Cand.mag. i Læring- og Forandringsprocesser.
Da jeg tog opdrætteruddannelsen hos Dansk kennel Klub, supplerede jeg den med kurserne: ”Parring og drægtighed”, ”Den gode start på hvalpelivet” samt ”Ro”.
Efterfølgende valgte jeg at sammensætte al min viden og erfaring i en smagfuld Cocktail, der giver mig mange vidunderlige oplevelser når vores hjem bliver beriget med et kuld hvalpe.

I denne artikel stiller jeg mig selv dette spørgsmål:

”Kan man udvælge en hvalp til psykisk servicehund! ”

I min verden er svaret et klart og rungende: Nej!
Men man kan præge hver hvalp individuelt til at blive en tryg og tillidsfuld hvalp, som elsker at samarbejde med sin familie. En hvalp fuld af tryghed og tillid er en hvalp som spreder kærlighed og liv i sit nye hjem.

Jeg tillader mig at forholde mig kritisk til, hvordan flere leverandører af Psykisk servichunde lader hvalpen gennemgå flere skift. Lad mig opstille årsagen til skiftene således:

Hvalpen bliver ”udvalgt” mens den er en del af kuldet.
Når den er gammel nok kommer den til en fodervært.
Her er den i en periode før den kommer til træneren.
Herfra kommer den endelig til den bruger, som hvalpen er udvalgt til at støtte i hverdagen med de problemstillinger, som hvalpen er udvalgt og trænet til at støtte brugeren i.
Og er hvalpen uheldig ikke at matche til brugeren, så vil den få endnu et skift!

Fra mit pædagogiske blik oplever hvalpen alt for mange skift i sin tidlige opvækst, og hensynet til hvalpen er på intet tidspunkt til stede. I denne periode er prægningen til at hvalpen fremadrettet skal blive en rolig og afbalanceret hund mest vigtigt, og fra mit perspektiv er hensyn til hvalpen overhovedet ikke til stede.
Samtidig mener flere leverandører, at hvalpen skal have lov til at være hvalp.
For mig er det meget modsatrettet og uden hensyn til den lille hvalps ret til at have et værdigt liv.

Jeg har altid lært, at hvis jeg vil komme med kritik, så skal jeg foreslå et bedre alternativ. Dette vil jeg selvfølgelig også gøre i denne artikel. Derfor vil jeg fortælle, hvordan jeg forbereder og præger ”vores” hvalpe i den tid de er hos mig.

Et kuld bliver undfanget og født

Fra et kuld bliver undfanget og født har jeg tævemoderen tæt på mig. Hun er omgivet af ro og forudsigelighed. Hun skal på ingen måde blive stresset under hendes drægtighed. Denne ro og forudsigelighed fører jeg videre hen til hvalpenes fødsel. De skal de være i isolation for at undgå smitte de første 3 uger. Jeg prioritere ro og forudsigelighed igennem hele deres tid hos tæven. Jeg betegner denne metode for Gentle Nursing. De første 3 uger er kuldet ikke blot isoleret for smitte, men også for høje lyde, larm og uro. De løftes begrænset op, for hvert løft stresser dem maximalt. Tæven er i disse uger meget opmærksom på hvalpene, og jeg er den eneste person som passer hvalpene. Når hvalpene dier hos tæven, hjælper jeg med at alle hvalpene får plads til at die. Jeg plejer at sige, at vi sammen går ind i en dejlig ”hvalpeboble”.

Kuldet vokser, og det gør pladsen også

Tiden i fødekassen går, og fødekassen bliver udvidet med kravlegården. I kravlegården bliver der hængt legetøj op, og der bliver sat små balance sager op. Hvalpene begynder at undersøge det hele, og de begynder også at skabe det hierarki der naturligt skal opstå. Nu begynder jeg at observere deres leg og adfærd mere intenst. Mange vil pr. automatik mene, at den stærkeste hvalp i kuldet er den egnede hvalp til at blive trænet til psykisk servicehund. Men nej, sådan mener jeg ikke. Jeg ser på, hvordan hvalpene er overfor nye objekter. Er hvalpen tilbagetrukket, men ikke bange? Er hvalpen undersøgende? Er hvalpen forsigtig når den nærmer sig det nye objekt? Eller er den kluntet og ukritisk?

Hvalpenes individuelle og fælles behov for udvikling

Efterhånden som hvalpene udvikler flere færdigheder begynder min rolle at få en større betydning. Tæven begynder at overlade pasningen af hvalpene til mig, og de begynder at få suppleret mælken med hvalpefoder. Under fodringen er min rolle vigtig. Jeg træner dem til at spise ved hver sin skål, så alle får lige meget foder.
Under deres leg observere jeg selve legen- er den ligeværdig leg- eller er der en dominerende og/eller underkuet hvalp i legen.
En hvalp kan blive meget ulykkelig hvis den slår sig eller bliver forskrækket. En anden hvalp kan være lige modsat. Hvalpen som bliver meget ulykkelig skal op og trøstes som et lille barn og anerkendes i at det er hårdt. For mig er det vigtigt at støtte og udvikle hver enkel hvalp til at være et lille, skønt individ på sin helt egen måde.
Hos mig præsenteres hvalpene for gårdens dyr og omgivelser. Høns, ænder, katte, heste, store marker, skov og gæster. Omverdenen præsentere hvalpens nye familie for den.

Opsummering

Gentle Nursing har jeg efterhånden praktiseret mange gange, og jeg får kun positive tilbagemeldinger. Jeg udvælger ikke nogen hvalpe. De kan alle være mulige til at udfylde rollen. Jeg støtter dem i hver deres udvikling. Hvad jeg udvælger er hvalpekøberen. Kan hvalpekøberen indleve sig i hvalpens behov for trivsel, eller anskuer hvalpekøberen blot hvalpen som et værktøj til at få det bedre med den psykiske problemstilling, der begrænser hverdagens livskvalitet? For mig hænger det hele sammen som en helhed. Og hvalpen skal have de bedste forudsætninger som muligt i den kommende træning. Og har hvalpen haft den bedste start på livet vil den være bedre rustet til at udfylde rollen som psykisk servicehund. Derfor er jeg også med hele vejen hos vores hvalpekøbere. Og skal hvalpen trænes til at være en psykisk servicehund bliver mit engagement større. Jeg formidler et brugbart netværk, hvor vi alle løfter i flok.